Spjald Fritidscenter har fået en overhaling

Igennem det seneste stykke tid, har Spjald Fritidscenters cafeteria trængt til en kærlig hånd. Det har den nu fået, hvilket endda er sket via en frivillig arbejdsindsats.

Den er kommet fra centrets såkaldte fritidspedeller, som går under navnet Tirsdagsholdet – fordi det netop er denne ugedag, at de lægger vejen forbi Spjald Fritidscenter for at give en hjælpende hånd. Deltagerne på Tirsdagsholdet er alle tidligere håndværkere, hvilket har gjort det forholdsvist overskueligt for dem blandt andet at løfte Spjald Fritidscenters tag med 70 centimeter. På samme måde, som der også er blevet opsat nye lamper og lavet installation af et nyt ventilationssystem.

Renoveringen af Spjald Fritidscenters cafeteria har dog gjort, at de 10 medlemmer af Tirsdagsholdet har haft brug for at tage flere dage i brug end kun tirsdagene.