Nyfødte ulve medfører begrænsninger i plantage

I den forgangne uge blev det fastslået, at ulven for alvor er vendt tilbage i Vestjylland. Det efter at der er blevet født et kuld af mindst 6 hvalpe, hvilket er sket i Stråsø Plantage mellem Holstebro og Ulfborg.

Det har gjort, at man fra Miljø- og Fødevareministeriet netop har udsendt en række begrænsninger i, hvor man den kommende tid må færdes omkring Stråsø Plantage. Det sker ifølge Miljø- og Fødevareministeriet, fordi man ønsker at give de nyfødte ulve den bedst mulige start på livet. Kravet er derfor, at besøgende frem til midten af august kun gør brug af udvalgte skovveje i først og fremmest området i og omkring Stråsø Plantage.

Ifølge embedsmændene i ministeriet ønsker man ikke præcist at oplyse, hvor i plantagen, at de nyfødte ulve befinder sig. Det skyldes at man vil undgå, at der er alt for mange nysgerrige, der lægger vejen forbi.