Vattenfall lytter til kritik: Flytter vindmøller længere ud på havet

Det kan være en god idé, at fastholde sin kritik i forhold til, hvor tæt på kysten at vindmøller skal placeres. For nu tyder meget nemlig på, at Vatenfall har besluttet at flytte de kommende møller i Ringkøbing Fjord længere væk fra kysten, end hvad der i første omgang var planen.

Overfor BT fortæller Vattenfalls direktør i Danmark, Michael Simmelsgaard, nemlig, at man nu vil placere dem omkring 10 kilometer ude i havet. Til formiddagsavisen udtaler han samtidig, at flytningen sker efter, at man har lyttet til indsigelserne fra de berørte borgere.

Det bliver dog langt fra nogen billig omgang for Vattenfall, når man flytter møllerne længere ud i havet end først planlagt. Det skyldes at det statslige svenske selskab blandt andet er nødt til at gå i gang med nye havbundsundersøgelser, hvilket er med til at give en ekstraregning på det, selskabet omtaler som et tresifret millionbeløb.