Babyboom i lokal dyrepark

Sommeren er som bekendt om ikke over os, så i hvert fald det, som ligner. Det kan de også mærke i Jyllands Park Zoo i Haunstrup, hvor der ikke kun er mange besøgende – men også nye indbyggere.

Således lyder meldingen fra Jyllands Park Zoo, at man netop har budt velkommen til en ny indbygger. Det i skikkelse af en ny søbjørneunge, der kom til verden den 6. juni. Derved tilslutter den sig dyreparkens andre dyr, som blandt andet drejer sig om lamaer, storke og rensdyr. For de dyretyper gælder samtidig, at de også indenfor den seneste tid har fået unger.

Fra Jyllands Park Zoo lyder det desuden, at den seneste tids gode vejr har været med til at gøre, at besøgstallet denne sommer ser ganske fornuftigt ud.