Åbent hus hos Vattenfall

Et af de helt store stridspunkter de seneste måneder har været, hvor at den kommende vindmøllepark Vesterhav Syd skal placeres. Først og fremmest i forhold til, hvor langt ude i vandet, at møllerne skal ligge.

Det bliver der måske mulighed for et lille indblik i i dag, når Vattenfall har indbudt til en snak om Vesterhav Syd. Det sker i den opstillede skurvogn på Nørbyvej, der ligger placeret ved transformerstationen på Søndervig Landevej. Vattenfall holder åbent i skurvognen til en snak, når klokken den bliver 15 – og så frem til 18-tiden i aften.

Dagens lille åbne hus er et ud af tre, som man fra Vattenfalls side holder denne sommer. De to resterende gange det sker, er tirsdag den 27. august og torsdag den 26. september.