Fortsatte problemer med togdriften omkring Skjern

Her de seneste dage, har der været meget store problemer med togdriften i Vestjylland. Problemer som i høj grad er gået ud over forbindelsen mellem Esbjerg og Skjern, hvilket også er tilfældet her til eftermiddag.

Således har man det meste af dagen fra Arrivas side haft en lang række aflysninger på strækningen, hvilket også ser ud til at blive tilfældet resten af dagen. Så hvis du planlægger at skulle med toget her i forbindelse med weekenden, vil det være en god idé løbende at holde dig opdateret om, hvordan og hvorledes at togene går.

Ifølge Arriva skyldes dagens mange aflysninger det, som man kalder for materielforhold.