Optimisme hos ny festival

Tidligere på sommeren var det Rock i Ringkøbing, der meldte ud, at man efter en god 2019-udgave, var sikre på også at gå i luften til næste år. Den samme melding kommer nu fra en anden lokal festival, som endda fik sin debut i år.

Det drejer sig om countryfesten, der fandt sted i den forgangne weekend i Camping & Familiepark West i Hee. Her kunne voksne få billet og spisning for helt ned til 145 kroner, hvilket der var mange, der benyttede sig af. Således lyder meldingen fra festivalen ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern, at omkring 300 lagde vejen forbi i lørdags.

Til avisen fortæller bagkvinden Susanne Arreborg samtidig, at man til næste år, endda vil hæve budgettet. Det skyldes at årets udgave, kom ud med et overskud.