Nyt behov for økonomisk tilskud til lokal lufthavn

De seneste år har man fra Karup Lufthavns side forsøgt at rebrande sig, blandt andet i forhold til, at lufthavnen er blevet omdøbt til Midtjyllands Lufthavn. Men der er stadig udfordringer, når det kommer til at få økonomien i selskabet bag lufthavnen til at løbe rundt.

Aktuelt drejer det sig over de næste 2 år om 12 millioner kroner, som ejerkommunerne bag Midtjyllands Lufthavn er blevet bedt om at betale ekstra. Blandt ejerkommunerne er en række vestjyske kommuner, hvilket blandt andet drejer sig om Holstebro Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og Struer Kommune.

Til Dagbladet fortæller lufthavnschefen Frans Bjørn-Thygesen, at en væsentlig del af forklaringen på behovet for ny kapital, skal findes i de stigende udgifter, der er til forskellige former for security i lufthavnen.