Nyt angreb fra ulve mod får

I de seneste måneder har ulven for alvor igen vist sin tilstedeværelse i Vestjylland, ved at et større kuld ulve er kommet til verden. Hvor farlige ulve kan være overfor andre dyr som eksempelvis får, viste sig her i den forgangne weekend.

Således mistede fåreavleren Morten Thørgersen en stor del af sine dyr, da de blev angrebet og enten skambidt eller dræbt ved Råsted. Overfor Dagbladet Holstebro-Struer fortæller Morten Thørgersen, at han er overbevist om, at der er tale om et ulveangreb. Det skyldes at bidemærkerne fra hunde og ræve, ser helt anderledes ud end dem, der er blevet sat på hans dyr.

Nu skal en prøve endeligt afgøre, om det var en ulv, der gik til angreb på Morten Thørgersens får.