Boligmarkedet udvikler sig forskelligt – også i Vestjylland

De seneste måneder har udviklingen indenfor boligmarkedet kun gået én vej – og det har været op ad. Hvilket har været gjort muligt af, at priserne på lejligheder, parcelhuse og sommerhuse er steget over hele landet.

Men nu viser nye tal fra Boligsiden.dk, der er ejet af pengeinstitutter og banker, at der er tale om en udvikling, der afhænger af, hvor i landet man analyserer boligmarkedet. En forskellighed der også findes her i det vestjyske, hvor der eksempelvis er stor forskel på, hvor mange huse der er til salg – og om antallet er stigende eller faldende.

For Ringkøbing-Skjern Kommune gælder således, at der de seneste måneder er kommet langt flere huse til salg end tidligere på året, hvilket også er tilfældet for Holstebro Kommune. Omvendt forholder det sig med Struer Kommune, hvor antallet af udbudte lejligheder ifølge Boligsiden.dk er forholdsvist stabilt.