FNs verdensmål får indflydelse på lokal kloakering

FNs 17 verdensmål kunne måske lyde som noget, der ikke har den store betydning for den lokale vandforsyning og sanitet. Men det bliver tilfældet den kommende tid, når Ringkøbing-Skjern Forsyning tager hul på kloakeringen af en række sommerhusområder.

Således står man fra Ringkøbing-Skjern Forsyning foran at skulle kloakere omkring 1.900 sommerhuse i og omkring Lodbjerg Hede, hvor man vil lægge vægt på FNs verdensmål om ”rent vand og sanitet”, ”bæredygtig energi”, ”ansvarligt forbrug og produktion” og ”klimaindsats”.

Den 1. januar overtager Ringkøbing-Skjern Forsyning samtidig driften af gadebelysning i Videbæk, og også her fortæller det kommunale forsyningsselskab i en pressemeddelelse, at man også vil inddrage FNs forskellige mål.