Efter lukninger i Ringkøbing og Tarm – Vestas scorer en lang række nye ordre

I den seneste tid har Vestas trukket overskrifter af de helt forkerte årsager, efter at den lokale vindmølleproducent har set sig nødsaget til at skære ned på to af sine fabrikker her i det vestjyske. Men det er afskedigelser der kommer samtidig med, at der for alvor igen synes at være kommet gang i ordrebøgerne.

Det drejer sig blandt andet om store ordrer, som man har hentet i USA i Portland, Brandenburg i Tyskland og Kajaani i Finland. Markeder som det ifølge chefaktieanalytiker hos Alm. Brand, Michael Friis Jørgensen, ellers ikke burde være der, hvor Vestas aktuelt har sin styrke. Til TV Midtvest udtaler han således, at Vestas især har mistet ordre på det tyske og nordeuropæiske marked.

Omvendt fortæller han overfor tv-stationen, at markedet for vindenergi stadig er i kraftig vækst – uanset nedskæringerne på de vestjyske fabrikker.